Mand forvirret over alt det sunde mad

HVAD ER EN SUND KOST? – 3 gode og letforståelige takeaways i konklusionen

Hvad er en sund kost? Dette spørgsmål stiller du nok dig selv flere gange om ugen. Du får her svaret på dette evige spørgsmål mange danskere stiller sig hver eneste dag. Og hvordan kommer du så i øvrigt frem til denne sunde kost? Læs mere her

For at besvare dette spørgsmål, kan et historisk tilbageblik hjælpe os til at forstå hvordan vi er endt, hvor vi er i dag. Sundhed har tidligere betydet mangel på sygdom. I 1946 blev sundhed defineret af WHO som:
en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære.
I forlængelse af denne definition, har man i dag skiftet fokus til et mere helhedsorienteret syn på sundhed. Men hvad er så egentlig en sund kost i denne sammenhæng?

 

SUND KOST GENNEM HISTORIEN


For at få en idé om dette, starter vi med en kort historisk opsummering af ernæringsforskningen:

I 1747 udførte James Lind et at de allerførste kliniske forsøg på britiske sømænd . Dengang var skørbug et kæmpe problem for søfarende. Ved at fordele nogle sømænd med skørbug i forskellige grupper, der hver fik forskellige fødevarer over en kort periode, fandt James Lind, at citrusfrugter kunne kurere denne sygdom.

Det var dog ikke før 1932 (185 år efter) at man fik isoleret C-vitamin, der var det aktive stof, der beskyttede mod skørbug. Det blev startskuddet på jagten efter andre vitaminer og mineraler, der kunne kurere forskellige sygdomme. I løbet af de næste to årtier opdagede man vitaminer og mineralerne thiamin, niacin,  jern, jod, A-vitamin og D-vitamin, der hver især havde indvirkning på én specifik lidelse.

Imens alle disse banebrydende opdagelser blev gjort, oplevede USA Den Store Depression og 2. Verdenskrig efterfulgte, hvilket fik rettet fokus for ernæringsforskningen mod at minimere mangelsygdomme, så befolkningen kunne være sunde, raske, og klar til krig (2).

Heraf kom de første ”anbefalede daglige indtag” af forskellige makronæringsstoffer (protein, fedt og kulhydrat) og mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler). Datidens fokus var at undgå mangelsygdomme gennem tilførsel af protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler. Sund kost var i denne sammenhæng en kost, der forhindrede sygdom.

Bevæger vi os lidt længere frem i historien til 1980’erne, så begyndte fokus at skifte fra mangelsygdomme (fx skørbug fra mangel af C-vitamin) til overflods-sygdomme (sygdomme opstår som konsekvens af at spise for meget), da et stigende antal af den vestlige befolkning begyndte at blive ramt af fedme, type-2 diabetes og hjertekarsygdomme. Indtil for nyligt har fokus været på at forhindre disse sygdomme gennem fokus på makro- og mikronæringsstoffer, hvilket, set i lyset af vores historiske gennemgang, giver rigtig god mening. Men det har vist sig at have sine begrænsninger.

 

HVAD ER ”SUND” KOST I DAG?


Nogle af de væsentlige begrænsninger ved kun at have fokus på næringsstoffer som protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler,  er, at det fjerner fokus fra selve fødevaren. Vi glemmer helt at kigge på hvilke fødevarer vi rent faktisk spiser – og i sidste ende er det mad mennesker spiser, ikke næringsstoffer. En konsekvens af dette er, at man heraf negligerer effekten af fødevarer, der er udover deres næringsindhold. Dette kunne for eksempel være indhold af gode bakterier i yoghurt lavet på sødmælk. Derfor er fokus i dag flyttet mere over på hele fødevarer og deres effekt på sygdom og helbred (3).

En af de helt store problematikker ved datidens tankegang var at dømme en fødevare på ét enkelt næringsstof, hvilket i de færreste tilfælde giver mening, da en fødevarer består af mange forskellige næringsstoffer, der både kan have positive og negative effekter på helbred og præstation. Det er den samlede effekt, der i sidste ende har betydning. For eksempel indeholder mejeriprodukter meget mættet fedt, og et højt indtag af mættet fedt har tidligere været forbundet med en øget risiko for hjertekarsygdomme (4), men der er også andre næringsstoffer i mejeriprodukter, som protein, calcium og, i fermenterede mejeriprodukter, mælkesyrebakterier, der kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme. Det samlede billede tyder på, at indtag af mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjertekarsygdomme (3), men dette afhænger stadig af hvad man ellers spiser.

Hele logikken i at sige, at en fødevare er sund eller usund, giver ikke meget mening, hvis man ikke ser denne i sammenhæng med hele kosten. Derfor er der også kommet mere fokus på hele kostmønstre – ikke kun enkelte fødevarer.

 

FOKUS PÅ HELHEDEN


I forlængelse af forrige pointe, så kan det faktisk være at svært at vurdere om en fødevare er gavnlig eller skadelig for den enkelte, hvis man ikke tager højde for hele kosten, aktivitetsniveau, kropskomposition, sygdomshistorie, stressniveau, psykiske faktorer, fysiske miljø, og genetik. Man bliver derfor nødt til at have hele konteksten med, for at kunne vurdere om en fødevare ville være gavnlig eller skadelig for den enkelte.

Indenfor naturvidenskaben vil man gerne isolere effekten af én enkelt faktor, så man kan sige noget om årsagssammenhængen. Dette gør man enten ved at lave randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg. Indenfor videnskaben er formålet heraf at isolere en effekt, hvorimod det for den enkelte handler om helheden.

 

“SUND” KOST SKAL SÆTTES I EN SAMMENHÆNG


Dette fokus på enkelte elementer kan være rigtig interessant og kan også retfærdiggøres i nogle sammenhænge. Problemet opstår dog, når vi glemmer sammenhængen. Et eksempel kan være, hvis du gerne vil tabe dig og derfor starter med kigge efter hvilke kosttilskud du skal spise for at øge din forbrænding, men at du slet ikke tænker over at komme i et energiunderskud (forbrænde flere kalorier end du indtager).

Problematikken ses også ofte hos såkaldte ”sundheds-eksperter,” der enten siger at den her fødevare er sund eller usund, eller når lidt mere ”avancerede” eksperter for eksempel siger, at et nyt studie har fundet (bare som eksempel) at kokosolie øger forbrændingen, så derfor skal du spise masser af kokosolie. Det er dog ofte usagt, at disse råd måske kan være meget afhængige af en større sammenhæng. Ydermere, kan der derfor også nemt opstå forvirring hos den enkelte, da samme fødevarer måske både kan være sunde og usunde på samme tid alt afhængig af situationen og den enkeltes mål og præferencer.

 

HVAD ER SÅ EN ”SUND” KOST?


Det kan være rigtig svært at sige om en enkelt fødevare er gavnlig eller skadelig, hvis man ikke kender hele konteksten. Indenfor ernæringsforskningen har der været fokus på næringsstoffer og ikke hele fødevarer (konteksten). Der er rigtig mange indenfor fitnessbranchen, der ofte kun har fokus på enkelte små, og for nogen, ligegyldige detaljer uden at have fokus på helheden. En sund kost, til den helt almindelige person, handler mere om det overordnede billede, end de små detaljer. Det handler i øvrigt også mere om at være konsistent/vedholdende, end at være perfekt.

De 3 vigtigste pointer

  1. Kosten skal ses i en større sammenhæng, for at kunne afgøre om den har en gavnlig eller negativ effekt hos den enkelte. Bliv ikke forvirret af alle de forskellige holdninger omkring sund kost – stol på mere på sund fornuft, og find ud af, hvad der er rigtigt for dig.
  2. En gavnlig kost, for de fleste, handler mere om det overordnede billede end enkelte små detaljer. Start med de vigtigste aspekter, og fokuser på detaljerne, når du har styr på det grundlæggende – ikke omvendt.
  3. En gavnlig kost handler ikke om at være perfekt, men om at være konsistent. Det er for eksempel bedre at spise noget grønt til de fleste måltider, end at spise en masse til et enkelt.

Hos Fisker Performance er kontekst noget vi altid holder fokus på og forsøger at hjælpe vores klienter med. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og starter med fokus på de vigtigste aspekter i kosten. Når disse er på plads, så arbejder vi med mere detaljerede aspekter i kosten, hvis der er behov for dette set i forhold til den enkeltes målsætning.

Kilder:

  1.    Lind J. Treatise of the Scurvy. Bull World Health Organ. 2004;82(10):794–6.
  2.    Carpenter RS. National Nutrition Conference for Defense. Sci Mon. 1941;53(1):87–91.
  3.    Mozaffarian D. Dietary and Policy Priorities for Cardiovascular Disease, Diabetes, and Obesity: A Comprehensive Review. Circulation. 2016;133:187–225.
  4.    Astrup A. A changing view on saturated fatty acids and dairy : from enemy to friend. Am J Clin Nutr. 2014;100:1407–8.

 

Skrevet af Daniel Borch

Personlig træner hos Fisker Performance
- MSc Human Nutrition, University of Copenhagen
- Bachelor i Ernæring og Sundhed. Speciale i sundhedsfremme og forebyggelse
- Certificeret personlig træner (EREPS 4)
- Coaching for sundhedsprofessionelle v. Anne Gaardmand