Kvinde sidder ned efter løb

“Hvorfor følger han ikke bare planen?”

Det store PT-mysterium

Tilbage i julimåned sad jeg en fredag aften sammen med en håndfuld gode venner heriblandt en anden personlig træner. Aftenen havde ikke kun budt på bøf, bearnaise og bourgogne, men også en hel mængde røverhistorier og latter. På et tidspunkt, hvor selskabet var ved at slikke plasticbøtterne til stracciatellaisen rene (ja portionsanretningerne slog sgu ikke til), kom vi til at tale om konceptet ”cheat meals”. Cheat meals er måltider, hvor man spiser uden for sin kostplan og egentlig bare vælger det, man nu en gang måtte have lyst til (billeddokumentationen på de sociale medier peger ofte i retning af sushisymfonier, pizzaorgier eller 10.000 gram #blandselvgains, men det behøver det nu ikke nødvendigvis at indebære).

Vi kom ind på emnet, idet den anden personlige træner begyndte at berette om en klient – vi kan kalde ham Preben – hvis ønske det var at tabe sig og opbygge muskelmasse. Til det formål havde min kammerat tildelt Preben en kost- såvel som træningsplan. Men det gik ikke helt, som min kammer
at forventede. Preben var nemlig ikke særlig optaget af indholdet af sine planer, men derimod hvor ofte han måtte indtage de føromtalte ”cheat meals”. Min kammerat var tydeligvis forundret over sin klients optagethed af at cheate, for som afslutning på historien udbrød han spørgende: ”Jamen, hvorfor følger han ikke bare planen? Cheat meals sætter jo bare en tilbage i processen. Det giver jo ingen mening at spise udenom.

Og det er vel i grunden et af de helt store PT-mysterier – hvorfor følger klienten ikke bare planen? Preben vil gerne tabe sig, og det har man så efter bedste evne lagt en plan for, hvordan skal lykkes. Logisk og rationelt set giver det derfor ikke mening, at han cheater, for det jo bare sætter processen i bakgear. Eller hvad?

Indre vs. ydre motivation


Bag ved spørgsmålet – hvorfor følger klienten ikke bare planen? – ligger en antagelse om, at klienten handler formålsrationelt.
Det vil sige, klienten følger planen, fordi han eller hun kan se et formål med at gøre det og gerne vil gerne opnå det resultat, som planen bør lede frem til (et vægttab, PR i squat, opbygning af muskelmasse, at kunne lave en chin up etc.). Med andre ord: det burde være udsigten til at indfri målet om vægttab og opbygning af muskelmasse, der motiverede Preben til at følge den adfærd, som planen foreskriver (aka. broccoli frem for basser).


Inden for den social psykologiske forskningstradition selvbestemmelsesteori (self-determination theory) kaldes denne variant af motivation for ydre motivation. Det vil sige, man motiveres til at gøre dette og hint eksempelvis tage til træning, veje sine kulhydrater, sove otte timer hver nat, takke nej til torsdagskage på arbejdet etc., fordi man ønsker at opnå et eksternt, afgrænset mål. Selvbestemmelsesteorien har siden 1970’erne beskæftiget sig med, hvilken betydning ydre, men også såkaldt indre motivation har for forandrings- og læringsprocesser. Hvor den ydre motivation knytter sig til et eksternt resultat, er den indre motivation defineret ved, at man handler, fordi handlingen i sig selv føles nydelsesfuld og tilfredsstillende. Ikke fordi den nødvendigvis fører til et vægttab eller en PR. Derfor er oplevelsen af indre motivation oftest også forbundet med en stærk følelse af, at man handler frivilligt og på eget initiativ.

Forskning inden for selvbestemmelsesteori viser, at de lærings- og forandringsprocesser, hvori der performes bedst, lægges flest kræfter og mest koncentration er dem, der er drevet af en kombination af indre og ydre motivation (Mageau & Vallerand 2003:886). Ydre motivation findes dog i flere varianter alt efter, hvor selvvalgte de opleves. Ifølge selvbestemmelsesteorien genereres den form for ydre motivation, der opleves som mindst selvvalgt, gennem adfærd, der fører til en direkte straf eller belønning. Eksempelvis, hvis Preben tildeles 100 jump squats for at have cheatet uden at have fået lov. På den korte bane kan det være en effektiv strategi fra trænerens side, men det vil højst sandsynligt ikke være den form for motivation, der på den lange bane driver Preben til at følge planen. Det vil derimod adfærd, der opleves som selvvalgt og som stemmer overens med Prebens værdisæt og selvbillede (Mageau & Vallerand 2003:886). Eksempelvis vil det være, at Preben vælger at følge sin kostplan, fordi han forstår sig selv som en disciplineret person, for hvem det er en værdi at kunne sætte sig et mål og gøre det, der skal til for at indfri det.

“Forskning inden for selvbestemmelsesteori viser, at de lærings- og forandringsprocesser, hvori der performes bedst, lægges flest kræfter og mest koncentration er dem, der er drevet af en kombination af indre og ydre motivation”

Sat på helt kort og forsimplet formel kræver det ifølge selvbestemmelsesteorien to ting at bevare motivationen over tid. For det første, at man oplever en indre glæde og tilfredsstillelse ved aktiviteten i sig selv. For det andet, at aktiviteten peger frem mod indfrielsen af et bestemt mål, men at vejen dertil opleves som selvvalgt og værdimæssig korrekt. Dette er vist gennem gentagende studier af eliteidrætsudøvere, men lignende fund gør sig interessant nok også gældende i læringssammenhænge på skoler og arbejdspladser (Mageau & Vallerand 2003:886).

Hvor efterlader det PT’eren?

Lad os for sidste gang vende tilbage til Preben. Med indsigterne fra selvbestemmelsesteorien bliver en mulig socialpsykologisk forklaring på, at han ikke bare følger planen, at Preben ganske enkelt ikke kan reduceres til et fornuftsvæsen, der over tid kan bevare motivationen alene gennem jagten på vægttabet. Hvis ”planen” alene stimulerer en ydre motivation, vil han højst sandsynligt ende med at cheate alligevel.

Og hvor efterlader det så min kammerat i PT-mysteriet om at lykkes med at få sine klienter til at følge planen?

Jo, det efterlader ham der, hvor han skal evne ikke kun at udarbejde den ”skræddersyede” kost- og træningsplan (det lader til, alle kan det efterhånden), men han skal også finde værktøjer til dels at stimulere Prebens indre motivation, dels til at målsætningerne opleves som Prebens egne.

Og er cheat meals da løsningen på den udfordring.

Måske.

Måske ikke.

Jeg giver gerne mit bud, næste gang jeg gæster bloggen.

Reference:
Mageau, Geneviève A. & Vallerand, Robert J. (2003): ”The coach-athlete relationship: A motivational model”, i Journal of Sports Sciences, vol. 21, s. 883-904.

Skrevet af Ida Thyrring

Personlig træner hos Fisker Performance.
- Kandidat i sociologi (Cand.scient.soc.)
- Bachelor i sociologi (Ba.scient.soc.)
- Precision Nutrition Level 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *