Personlig træner i Købenavn

Bliv en del af trænerstaben i Fisker Performance og start op i spritnye private træningsfaciliteter i Klub Skov (København).

Vi tager både imod henvendelser fra nye trænere samt allerede etablerede trænere.

Fisker Performance er Danmarks faglige trænerteam med 20 passionerede og veluddannede trænere og vi søger lige nu et nyt medlem til trænerstaben i vores nyopstartede træningscenter.

Fisker Performance er en virksomhed i stor udvikling inden for det sundhedsfaglige felt. Den primære beskæftigelse er personlig træning, men vi udvider også på services så som: gruppetræning, bootcamps, coachingforløb og specialkurser.

Vi har flere projekter i gang der skal udvikle Fisker Performance yderligere, samt bidrage til at vi kan udvikle os til Danmarks største og bedste virksomhed inden for branchen.
Hos Fisker Performance er vi en familie – både som kollegaer, men også for vores kunder.

Vi søger en job kandidat pr 1. Januar 2020

Omkring jobbet

I Fisker Performance stræber vi som nævnt efter at være de bedste i branchen og du skal derfor brænde for jobbet som personlig træner og for at skabe gode resultater og oplevelser med dine kunder. Derudover lægger vi stor vægt på, at du er meget empatisk og kan skabe gode relationer, så dine kunder føler sig i gode hænder og godt behandlet. En kunde hos Fisker Performance er en del af familien.

Arbejdet som personlig træner kræver derudover også at du er meget selvstændig og ansvarlig, og at du selv kan strukturere din arbejdsdag ned til mindste detalje.

Som FP træner arbejder du tæt sammen med trænerstaben i København.

Vi tager imod ansøgninger fra trænere som søger deltid eller fuldtid. Vi bygger dit klientel op i fornuftigt tempo således du kan følge med fra start af. Du kan dog ikke forvente fuldtid fra dag 1.

Træneren vi søger

Hver af vores trænere er nøje udvalgt, fordi de besidder en unik evne til at lytte og forstå deres kunder. Medmenneskelige og empatiske egenskaber hos vores trænere, er noget vi prioriterer utrolig højt.

Vi vægter erfaring og personlighed højere end diverse weekend-kurser og et langt CV.

Stor teoretisk og faglig viden kan læres og kommer med erfaring.

Vi ser dog gerne, at du har:

  • En universitetsuddannelse (fordel, men ikke et krav)
  • En relevant uddannelse inden for kost og/eller træning
  • Stor erfaring med styrketræning på egen krop
  • Kendskab til sundhedsbranchen
  • Erfaring i at undervise en-til-en
  • Erfaring i at udarbejde kost- og træningsprogrammer

Vi tilbyder:

Hos Fisker Performance har vi personale ansat til at styre det administrative samt alt markedsføring, således du udelukkende kan fokusere på dine kunder og på et udvikle dig som personlig træner.

Er du allerede etableret ville dette sparre dig for mange arbejdstimer.

  • Du bliver en del af Danmarks måske bedste trænerteam indenfor personlig træning
  • Private træningsfaciliteter kun for Fisker Performance trænere
  • Et større kundeklientel (du får kunder tildelt)
  • Undervisning på hold/bootcamps fra dag 1
  • At blive markedsført via Fisker Performances SOME kanaler
  • Løbende sparring og feedback med trænerstaben
  • Journal club møder minimum hver 3.måned
  • Færdigudviklede templates til bl.a. kostplaner, træningsprogrammer, interviews m.m.
  • Diverse uddannelsesmateriale
  • Booking systemer
  • 50% på uddannelser/kurser igennem Fisker Performance Education
  • Mulighed for at stable egne projekter på benene med støtte og sparring
  • og meget andet!

Din ansøgning skal indeholde:

  • CV (uddannelse, erfaring og baggrund)
  • Hvorfor vil du være træner hos Fisker Performance?
  • Hvorfor skal vi hyre netop dig?
  • Kontaktoplysninger

Send din ansøgning til: kbh@fisker-performance.dk