Episode 16: Alkohol, styrketræning og vægttab

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Steffen Fisker og Nikolaj Bach

Steffen og Nikolaj har åbnet en flaske moscado-vin. Det skal nemlig handle om alkohol.

Nærmere betegnet alkohol i forhold til træning og vægttab. For hvilken betydning har alkohol for dig der træner? Passer det at din træning bliver sat tilbage med 1-2 uger, hver gang du drikker alkohol? Og stopper alkohol virkelig forbrændingen? Kan man tabe sig, selvom man drikker alkohol?

Og vidste du at alkohol påvirker mænd og kvinders træning forskelligt? Ja, vi har faktisk ret gode nyheder til kvinderne.

Hvordan påvirker alkohol din træning?

Det er ganske velkendt at alkohol påvirker træning negativt, sådan at muskelopbygningen forringes, og mænds testosteronniveau falder (det har Nikolaj blandt andet skrevet om i denne artikel).

Men hvor meget og hvor længe skader alkohol din træning? Og hvordan påvirker alkohol kvinder, der jo ikke har testosteronproducerende testikler (for mange kvinders vedkommende, i hvert fald. Man skal passe på hvad man skriver i 2019…)?

I denne episode afliver vi en masse myter om alkohol og træning, og giver dig desuden nogle råd til, hvordan du bedst kan begrænse skaden når du går i byen. For, som du samtidig vil finde ud af i denne episode, så er det ofte ikke alkoholen, der er den mest problematiske del af drukturen – særligt, hvis dit mål er vægttab.

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvordan påvirker alkohol din træning og muskelopbygning?
  • Sætter alkohol træningen tilbage med en uge?
  • Stopper alkohol forbrændingen?
  • Hvorfor sænker alkohol testosteronproduktionen?
  • Kan man tabe sig selvom man drikker alkohol?
  • Hvorfor har vi gode nyheder til pigerne?
  • Hvordan begrænser du skaden fra din bytur?
  • Hvad skal du drikke, hvis du gerne vil tabe dig – og hvad er sundest?
  • Hvorfor drikker Steffen kun tøsevin?

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2