Episode 39: Derfor er det svært at tabe sig: Kroppens forsvarssystem

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Steffen Fisker og Nikolaj Bach

Kroppen gør hvad den kan, for at modvirke et vægttab.

Nogle påstår at vægttab er ganske nemt. Man skal bare tage sig sammen, og spise en lille smule mindre, og så kan man nemt holde vægttabet efterfølgende. Dette er dog helt forkert. For de fleste er det hårdt arbejde at opnå og vedligeholde et vægttab.

Det skyldes blandt andet at vores krop er indstillet på at modvirke et vægttab – en evolutionær mekanisme, der skulle beskytte os under sulteperioder. Kroppen har altså et forsvarssystem, der forsøger at modvirke kalorieunderskuddet.

Dette “forsvarssystem”, og hvad det betyder for vægttab, ser Steffen og Nikolaj nærmere på i denne episode.

Hvordan ændres energiforbruget?

For at forstå hvordan vores energiforbrug (også kendt som ”forbrændingen”) ændres under et vægttab, så er det nødvendigt at forstå hvad der udgør vores samlede energiforbrug:

  • Hvilestofskiftet (60-70 %)
  • Termiske effekt af fødevarer (8-15 %)
  • Træningsaktivitet (15-30 %)
  • Ikke-træningsaktivitet (også kendt som ”NEAT”) (15-50 %)

Når man taber sig, så vil energiforbruget naturligt falde, fordi der er mindre krop som bruger energi, og som man skal flytte rundt på.
Men kroppen forsvarer sig også mod vægttabet, ved ubevidst at nedregulere vores aktivitetsniveau– derfor kan NEAT for visse personer falde rigtig meget under et vægttab. I denne podcast snakker vi om hvor meget.

Selv om forbrændingen ikke kan gå i stå (hvilket ellers en udbredt myte), så er der faktisk også noget der tyder på at kroppen sparer på kalorierne, ved at bruge dem lidt mere effektivt – man kan sammenligne det med en bil, som kører lidt længere på literen.

Lyder det uheldigt, hvis man gerne vil opnå et varigt vægttab? Så er det måske nu vi skal nævne at ikke nok med at forbrændingen falder, så opreguleres appetitten med noget nær 3 gange så meget som faldet i energiforbrug!

Det er ikke let. I denne episode ser vi derfor nærmere på mekanismerne der modvirker et vægttab, og hvad de betyder for din tilgang til at tabe dig.

Foredrag: ”Varigt Vægttab – kost, vaner og motivation”

At opnå et varigt vægttab er svært, hvis man ikke har redskaberne. Men med de rette værktøjer er det bestemt muligt.

I foredrager ”Varigt Vægttab” dykker Ida Thyrring og Nikolaj Bach ned i videnskaben om vægttab, og hvilke værktøjer og vaner der baner vejen for et varigt vægttab.

Foredraget afholdes d. 13 oktober i Klub Fisker, og du kan købe din billet her:
https://www.fisker-performance.dk/kurser/varigt-vaegttab-kost-vaner-og-motivation

(PS: Frem til d. 5/10 sparer du 15 % på billetterne!)

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvorfor er det ikke bare nemt at tabe sig?
  • Hvorfor forsvarer kroppen sig mod et vægttab?
  • Hvordan virker kroppens ”forsvarssystem”?
  • Hvor meget påvirkes forbrændingen når man taber sig?
  • Hvor meget påvirkes appetitten når man taber sig?
  • Hvad betyder kroppens forsvarssystem for vores tilgang til et vægttab?

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2