Episode 34: Vægtløftning for begyndere – hvordan kommer du bedst i gang?

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Anders HolmSteffen Fisker og Nikolaj Bach

Rom blev ikke bygget på en dag – men det gik stadig hurtigere, end at bygge en god vægtløfter!

Nu skal det handle om vægtløftning – altså sporten olympisk vægtløftning, ikke “bare” at løfte vægte.

Men hvad er vægtløftning så? Hvordan kommer man godt i gang med det? Og hvordan undgår man mange af de fejl, som nybegyndere laver, når de skal lære vægtløftning?

Det snakker vi om i denne episode, hvor Steffen (der har lært om vægtløftning i Asien) og Nikolaj har fået Anders Holm på besøg. Anders er nemlig træner hos Fisker-performance og på landsholdet i vægtløftning – og så er han bygget som en firkant af kød.

Hvordan kommer du godt i gang med vægtløftning?

Du kender sikkert olympisk vægtløftning fra TV, hvor eliteatleterne får det til at se legende let ud, at løfte en tung stang op i strakte arme.

Men vægtløftning er alt andet end let. Det er en teknisk krævende disciplin, som kræver masser af øvelse, og uden den rigtige hjælp ender du hurtigt med en masse dårlige vaner.

Det kunne være hvis du prøver at lære vægtløftning på egen hånd, eller i forbindelse med Crossfit, når det gælder om at løfte så meget som muligt, så hurtigt som muligt – hvilket er et rigtigt dårligt udgangspunkt for at lære at lave vægtløftning korrekt.

Men hvordan skal du så gribe det an? Det lærer du i denne episode.

I denne episode får du blandet andet svar på:

  • Hvorfor du har brug for en træner, for at lære vægtløftning
  • Hvilke begynderfejl folk ofte begår
  • Hvordan du bør prioritere teknik, tempo, vægt, etc., når du skal lære vægtløftning
  • Hvorfor du som udgangspunkt bør holde dig fra ”power”-varianter af løftene
  • Hvorfor nogle Crossfittere kan slippe afsted med horribel vægtløftningsteknik

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2