Episode 36: Er en kalorie bare en kalorie?

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Steffen Fisker og Nikolaj Bach

Vægttab handler om kalorier.

Men det betyder ikke at en kalorie bare er en kalorie. De kalorier vi indtager optages nemlig forskelligt, alt efter hvor de kommer fra. Det er heller ikke lige meget om kalorierne lagres som fedt eller muskelmasse.

I denne episode ser vi nærmere på nuancerne. For selvom det handler om kalorier, så handler det ikke KUN om kalorier.

Kaloriebalance er mere komplekst end du tror

Mange tror at hvis de vil tabe sig, så skal de bare udregne deres kalorieforbrug online, og tælle kalorier. Easy peasy.

Men det er ikke altid så simpelt. Og det er der flere årsager til:

  • Kalorietælling er upræcist

Kalorieindholdet i madvarer kan sagtens variere fra næringsdeklarationen. Særligt når der er tale om madvarer med et højt fedtindhold. Og så er de fleste mennesker rigtig dårlige til at tælle kalorier (det har vi snakket meget mere om i episode 20).

  • Kalorieoptagelsen varierer

I virkeligheden burde man egentlig snakke om kalorieoptag fremfor kalorieindtag. For de fleste fødevarer optager vi kalorieindholdet ret godt, men for nogle går en del af kalorierne faktisk ufordøjet gennem tarmen. Det gælder fx for hele nødder, sammenlignet med nøddesmør eller nøddemel.

  • Den termiske effekt varierer

Nogle fødevarer kræver mere energi at fordøje og optage, hvilke i sidste ende påvirker vores kaloriebalance. Det er særligt proteinholdig og uforarbejdet mad der har en højere termisk effekt.

  • Makronæringsstofferne påvirker kropssammensætningen

At tabe vægt handler om at være i et kalorieunderskud. Men det er ikke lige meget om man taber fedt eller muskelmasse. Fordelingen af makronæringsstoffer (og særligt protein) påvirker således vores kropssammensætning forskelligt.

Alle disse faktorer, og mere til, kan du høre mere om i den nye episode.

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Er en kalorie bare en kalorie?
  • Hvorfor handler vægttab ikke kun om kalorier?
  • Hvilke faktorer påvirker vores kaloriebalance?
  • Hvordan påvirker maden vores energiforbrug?
  • Hvilken betydning har makronæringsstofferne under vægttab?
  • Hvordan påvirker makronæringstofferne om vi tager fedt eller muskelmasse på?

I forhold til tarmfloraen snakker vi om en artikel af vores trænere og PhD-studerende, Daniel Borch.
Den finder du her: https://www.fisker-performance.dk/skal-du-spise-probiotika

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2