Episode 23: Keto og LCHF, er det bedre for vægttab?

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Steffen Fisker og Nikolaj Bach

Er LCHF virkelig bedre for fedttab? Hvad er keto-kuren? Forbrænder man fedt, af at drikke smørkaffe?

I denne episode snakker dine værter om LCHF (low carb high fat) og keto-kuren, i forhold til vægttab. LCHF er en populær kosttrend, og der er mange spørgsmål om ketosediæten. Særligt efter LCHF og ketose har fået ny opmærksomhed med på TV2-programmet, “Min sindssygt sunde familie”, hvor en af familierne spiser fløde med kokosolie og mandler, og drikker ”bulletproof” kaffe med smør.

Men myterne om denne populære kosttrend er mange, og flere af påstandene omkring LCHF er faktisk direkte forkerte, og kan forhindre dit vægttab. I denne episode skiller vi derfor skidt fra kanel omkring LCHF og vægttab, så du ved hvad der er i virkeligheden er vigtigt at fokusere på, for at tabe sig.

Studier og illustrationer til episoden

Som altid henviser vi til videnskabelige studier i vores podcast. Nedenfor finder du links til nogle af disse:

Hall & Guo (2017) – sammenligning af low-carb og low-fat, ved samme kalorieunderskud og proteinindtag.

Surwit et al. (1997) – 43 vs. 4 % sukker i kosten.

Gardner et al. (2018) – Taber man sig bedre på low-carb, hvis man har dårlig insulinfølsomhed (DIETFITS-studiet)?

Illustration – ”Gode” grunde til at drikke bulletproof kaffe:

Vis dette opslag på Instagram

 

Forleden kørte programserien “Min sindssygt sunde familie” på TV2, hvori en af familierne er stor fortaler for LCHF. Low carb er også helt fint, hvis det er det som passer ens præferencer bedst. Men at spise et måltid bestående af fløde, olie og mandler er næppe nogen god ide 😏 Det samme gælder trenden med at hælde smør i sin kaffe, for at tabe sig. Vil du gerne være i et kalorieunderskud, siger du? Jamen, så start da endelig med at tilføje en masse flydende og dårligt mættende kalorier til din kaffe, så den kommer til at smage dårligere. Well played, LCHF ☕🙄 Vil du have aflivet flere vægttabsmyter? Så lyt til episode 4 af vores podcast, på www.træningstimen.dk ⬅️

Et opslag delt af DK’s bedste trænerteam (@fiskerperformance) den

Illustration – bulletproof kaffe vs. morgenmad:

Vis dette opslag på Instagram

 

Inspireret af @senseslankmedfornuft har jeg lavet denne illustration af kalorieindholdet i en “bulletproof” kaffe (som du måske genkender fra “Min sindssygt sunde familie”) – og hvor meget morgenmad du kunne få for de samme kalorier🍉. . Hvis du synes en gang kaffe med fedt giver energi, mæthed eller fylde i maven, så overvej lige hvad portionen til højre giver dig, for de samme kalorier – sammen med mere velsmag og næringsværdi 😏🍵. . (Bemærk: der er ikke helt 400 g vandmelon. Jeg kom til at snacke lidt inden billedet blev taget 😂) . PS: Jeg elsker når I deler mine infographics, og det hjælper mit budskab med at nå bredere ud. Så hvis du vil hjælpe med at komme madmyterne til livs, så del rigtig gerne denne ud i æteren. Tak ❤️

Et opslag delt af Nikolaj Bach, BSc. MedIS (@nikolajbachdk) den

Myter om LCHF og keto

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvad er keto-kuren og LCHF?
  • Er fedt mættende?
  • Skal man spise fedt for at forbrænde fedt?
  • Taber man sig bedre af at skære på kulhydraterne end på fedtet?
  • Er det sandt at kulhydrater øger fedtlagringen?
  • Hvad er fordelene ved low carb?
  • Er det usundt at spise kulhydrater?
  • Skal man spise LCHF, hvis man har dårlig insulinfølsomhed?
  • Har du nogen gavn af at drikke bulletproof kaffe?
  • Hvad kan de negative konsekvenser af LCHF være?

    Følg Træningstimen på Facebook:

    Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

    Join lukket facebook gruppe

    Giv os en anmeldelse!

    Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes:
    https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2