Episode 95: Morten Elsøe – Sådan får du et fleksibelt forhold til mad

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Morten Elsøe og Michelle Lindop

Mange snakker om et naturligt forhold til mad, som noget de ønsker at opnå.

Men hvad betyder et ”naturligt” forhold til mad egentlig? Og er det overhovedet ønskværdigt at stile efter?

Det sætter Morten Elsøe spørgsmåltegn ved i denne episode, hvor han er på besøg i Træningstimen til en snak om diætkultur, dogmer og diktomier i sundhedsdebatten.

For paradoksalt nok kan ønsket om at spise mere naturligt/afslappet/intuitivt ende også med at blive et nyt ufleksibelt regelsæt. Og fleksibilitet (et begreb du måske husker fra episode #27 om ACT) er netop et begreb vi går i dybden med i denne episode – særligt omkring forholdet til mad.

Hvordan adskiller en fleksibel tilgang til mad sig fra andre tilgange, og hvordan går man fra at basere sin spisning på regler, til at navigere ud fra sine værdier – også når det kommer til mad?

Det, og meget mere, giver Morten Elsøe svar på i denne podcast.

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvorfor giver det ikke rigtig mening at snakke om et naturligt forhold til mad?
  • Behøves man have al mad tilgængelig for at have et godt forhold til mad?
  • Hvordan kan ønsket om en ”afslappet” eller ”intuitiv” tilgang til spisning også ende med at blive et begrænsende regelsæt?
  • Hvordan er fleksibilitet på mange måder modsætningen til ”alt eller intet”-tankegang?
  • Hvordan kan man have et fleksibelt forhold til mad, hvad end man vælger at spise efter sult/mæthed eller tælle kalorier – eller begge dele?
  • Hvordan kommer du nærmere et fleksibelt forhold til mad?

 

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe

Giv os en anmeldelse!

Hvis du har nydt at lytte til Træningstimen, så vil vi sætte rigtig stor pris på hvis du vil hjælpe os med at få podcasten endnu bredere ud, ved at give os en anmeldelse på iTunes:
https://itunes.apple.com/dk/podcast/tr%C3%A6ningstimen/id1447752231?mt=2