Episode 5: Sådan bliver du stærkere i bænkpres

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Steffen Fisker, Nikolaj Bach og Mads Friche.

”Hvor meget kan du bænke?”

Bænkpres må være favoritøvelsen nummer 1 i de danske centre, og for mange er det den ultimative test af overkropsstyrke. Og det gør at folk ofte tager egoet med til træning, og bænker med hovedet under armen.

Derfor er Steffen og Nikolaj taget til Aalborg for at snakke om bænkpres med Mads Friche. Mads er træner i Fisker Performance, men er samtidig en af Europas bedste bænkpressere og har i skrivende stund bænket 262,5 kg til konkurrence og 280 kg til træning.

Derfor er Mads den rette at snakke med, hvis man vil være stærk i bænkpres – noget som mange i Mads’ optik griber helt forkert an. I denne episode kommer vi derfor ind på nogle af de typiske fejl i bænkpres, og Mads giver sine bedste råd til hvordan du bliver bedre og stærkere i bænkpres.

Sådan bliver du stærkere i bænkpres

Det er fristende at lade egoet råde, og bænkpresse med grim teknik for at løfte flere kg – men det er ikke sådan du bliver stærkere på sigt. Det bliver du af at øve dig.

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Skader du skuldrene ved at sænke stangen helt til brystet?
  • Hvorfor bør du ikke løfte røven, når du bænkpresser?
  • Skal man ligge fladt på bænken, eller med et opspænd?
  • Hvorfor ligger styrkeløftere i en høj bue, når de bænkpresser – og skal du også det?
  • Hvor ofte kan man træne bænkpres?
  • Hvilke øvelser er gode til at supplere din bænkpres?
  • Hvordan holder man sig skadesfri, hvis man bænker ofte?
  • Hvad er Mads’ tanker bag programmet ”Benchpress Mania”?
  • Hvordan træner en af Europas bedste bænkpressere?

Benchpress Mania – et træningsprogram, til dig der vil være stærkere i bænkpres

Selv en af Europas bedste bænkpressere har først og fremmest fokus på at øve sig i at bænke – og det bør du også have, hvis du vil blive stærk i bænkpres.
Derfor har Mads udviklet programmet Benchpress Mania, hvor der både er fokus på at blive dygtigere teknisk og stærkere muskulært, og samtidig holde skuldrene sunde og raske. Du kan downloade Benchpress Mania her.

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe