Episode 6: SuperShake – Et komplet blendet måltid

 anchor podcast   Apple podcast   Google podcastSpotify

 Pocket cast   RadioPublic   Stitcher Breaker

I denne episode: Steffen Fisker, Nikolaj Bach og Anne Marie Søndergaard.

Hvad er en supershake?

Steffen og Nikolaj besøger Anne Søndergaard. Anne er træner hos Unlimited Performance, men hun er også mad- og sundhedsentusiast, og det er denne interesse vi skal snakke om i dag. Anne har nemlig udgivet en kogebog om Supershakes.

Derfor skal vi i denne episode snakke om fordelene ved et komplet blendet måltid. En supershake (et navn der stammer fra Precision Nutrition) kan nemlig være en nem og lækker løsning, til at få ekstra frugt og grønt, protein, og mæthed. Derfor er det et måltid vi, og vores klienter, ofte benytter os af.

Hvad er en Supershake?

En supershake er et komplet blendet måltid. En proteinshake tilsat masser af frugt og grønt, for fylde og mæthed, og lidt sundt fedt for optimal optagelse af de fedtopløselige vitaminer.

Sådan laver du en supershake:

  1. Væske (fx vand, mælk eller juice)
  2. Proteinpulver (såsom valleprotein)
  3. Grøntsag / frugt (Gerne frosne. Steffen foreslår perleløg – forklaring følger i afsnittet…)
  4. En fedtkilde (fx nødder eller nøddesmør)

I denne episode får du blandt andet svar på:

  • Hvorfor en supershake ikke bare er en smoothie, og ikke har noget med juicekure at gøre (der må du aldrig gå hen, Simba!)
  • Hvad er fordelene ved supershakes?
  • Er det nødvendigt at bruge proteinpulver?
  • Er det skadeligt at spise meget protein?
  • Hvordan kan en supershake optimeres til muskelopbygning?
  • Hvordan kan supershakes bruges med vægttab for øje?
  • Serverede Nikolaj virkelig en shake med perleløg til Steffen?

Følg Træningstimen på Facebook:

Har du spørgsmål til denne episode, eller forespørgsler til næste afsnit – og lyst til at være en del af et evidensbaseret community, hvor du kan lære om træning og kost? Så join den lukkede gruppe ”Træningstimen” på facebook her:

Join lukket facebook gruppe