Fra elitefodbold til Mens Physique

Jonasfront2

1 års transformation

Jonas har været under vingerne hos Fisker Performance og træner Steffen Fisker i over 1 år nu! 
Og der kan virkelig sket meget på 1 år. I denne artikel fortæller Jonas om sin vej til scenen til Newcommers 2016 og sin debut i Mens Physique.


Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
“Jeg hedder Jonas Lindy er 24 år gammel og bor til daglig i Aarhus.

Jeg har trænet med vægte siden jeg var 16 år gammel. Grunden til jeg begyndte at styrketræne var i forbindelse med jeg spillede elitefodbold. Når det var vinter og vi ikke kunne spille fodbold udenfor blev en stor del af tiden brugt i fitnesscenteret. Jeg har altid elsket at løfte håndvægte, men det er først inden for de seneste par år det har været struktureret på træningsdelen og kosten. Det er vildt så stor en rolle kosten spiller. Jeg ville ønske jeg var bevidst om det noget før.”

Hvordan fandt du Fisker-performance og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance og herunder Steffen Fisker?
“Jeg fulgte Fisker Performance på facebook og havde set de vilde resultater de havde lavet sammen med deres klienter på forholdsvis kort tid. Trænerne hos Fisker Performance er virkelig veluddannet og yderst kompetente. Deres CV’er taler for sig selv, hvilket er vigtigt for mig at dem jeg skulle samarbejde med havde masser erfaring og viden bag. 

Jeg manglede struktur i min kost og træningsmæssigt var jeg var gået i stå. Udover det manglede jeg et mål med træningen. Det er vigtigt for mig da jeg er konkurrencemenneske og elsker at sætte et mål, og at man skal arbejde hårdt for at nå sit mål. ”

Jonasside

Hvordan har træningen og kosten været for dig?
“Træningen har været super sjov og hård. Jeg har glædet mig til hver eneste træning. Udover det har jeg modtaget nyt program hver 3. uge hvilket os er med til at holde motivationen oppe. 

Supersets og dropsets har jeg aldrig før arbejdet med inden jeg mødte Steffen. Men jeg er fan og kan se min krop respondere godt på denne form for træning.

Kosten har været rigtig god og nem at følge. Jeg er overrasket over hvor meget mad man skal indtage. Men det er bare super fedt. Udover det har kostplanen været meget fleksibel og det har været rart ikke og skulle spise det samme hver dag.”

Fortæl om din vej frem mod scenen, og hvordan du oplevede denne?
“Den har været hård og utrolig lærerig. Jeg blevet udfordret helt vildt i det her forløb. En af grundende til jeg netop valgte at stille op var for at udfordre mig selv, man lærer meget om sig selv på den rejse. Ting som man kan tage sig med videre i andre aspekter af livet.

Det har været super fedt og være under Steffens vinger og har givet mig en kæmpe ro under hele diætforløbet som jeg ellers ikke ville have haft.”

Jonasside2

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger?
“Ja helt klart. Steffen har under hele forløbet været super motiverende og svaret konstruktivt, på alle de skøre spørgsmål jeg nu måtte have på diæten.

Jeg er meget tilfreds og resultaterne er bedre end jeg turde drømme om. Jeg kom i finalen og fik en 4. plads. Det vigtigste for mig var at stå i den bedste udgave af mig selv og det gjorde jeg virkelig den dag på scenen. Nu vil jeg kæmpe endnu hårdere for næste gang jeg skal på scenen. Jeg vil på det podie!”

Hvordan har det været, at være en del af Team Fisker-performance?
“Det har været super fedt og være en del af et team. Selv om det enlig er sig selv man konkurrere for. Men man lærte mange nye spændende mennesker og kende, og det var motiverende også at følge deres udvikling og lære af hinanden. Til Newcomers var det super fedt og heppe på hinanden og høre ens team på scenen. Backstage var det dejligt og have Steffen og Steffens far Per til at hjælpe en og komme med gode råd.”

Hvordan føler du dig generelt taget af under hele forløbet?
“Jeg har været tryg og følt mig i de bedste hænder. De resultater jeg har skabt sammen med Steffen kunne jeg bestemt ikke have udrettet på egen hånd.”

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
“Ja bestemt. Jeg har udviklet mig ligeså meget psykisk såvel som fysisk. Jeg er blevet bevidst om at når jeg sætter mig et vildt mål. Så med hårdt arbejde og vilje er alt muligt. Inden jeg startede ved Fisker Performance havde jeg ikke turde drømme om, at jeg skulle stille op til en fitness konkurrence med træning 5 gange om ugen. Samtidig med et 50 timers job skulle passes ved siden af. Man lærer utrolig meget om sig selv og jeg står enlig tilbage med en følelse af jeg kan klare alt.”

Skærmbillede 2016-04-13 16.14.52

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen?
“Jeg skal på den scene igen. Jeg vil prøve og have metal om halsen! Ellers er mit mål med træningen bare at udvikle mine weakpoints og blive en bedre udgave af mig selv.”

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Steffen Fisker?
“Ja helt klart! Hvis du er gået et stå med træningen eller kosten er det helt klart værd og indgå samarbejde med Fisker Performance. Det er virkelig dedikeret folk, og jeg kan kun sige jeg har været virkelig glad for mit forløb og udvikling. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde og skabe nye resultater sammen med Steffen.”