Familiefaren gik fra en fedtprocent på 25% til 11,6% på 12 uger

Claus har de sidste 12 uger været under vingerne hos Fisker Performance træner Steffen Fisker. Han er formået smide 11,3 kg og gå fra en fedtprocent 25 % til 11,6 %, samtidig med at hans fedtfri masse er steget knap 2 kg. Hans fedtmasse var før på 21,8 kg og endte på 8,8 kg, altså en reduktion på hele 60 %! Og hans livrem skal nu spændes 13,5 cm længere ind.
Claus har derudover haft løb ved siden af som en hobby og havde tidligere, før dette forløb, løbet et halvmarathon på 2 timer og 8min. Til slut i dette forløb præsterede Claus at barbere hele 15 min af denne tid, uden at træne mere løb end førhen. Claus har simpelthen bare smidt en masse fedt, bygget muskelmasse og er blevet stærkere. Alle vigtige aspekter når det kommer til at forbedre ens løbetider. Endvidere har Claus fornyligt gennemført Extreme mandehørm 12 km forhindringsløb uden at være presset, og med masser af overskud – kontra første gang han løb det.
Claus fortæller her om sit forløb med Fisker Performance.

Claus front

 

Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
Jeg er 38 år, gift og har 3 børn. Jeg har spillet fodbold siden jeg var dreng og jeg har de sidste 3 år styrketrænet on and off uden nogen form for resultat. Det sidste års tid har jeg løbet en del og har gennemført min første halvmaraton.

Hvordan fandt du Fisker-performance og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance og herunder Steffen Fisker?
Jeg har længe vidst at jeg vejede lidt for meget, men jeg fik ikke gjort noget ved det før, at vægten sagde 90 kilo. Jeg kontaktede Steffen som jeg kendte privat og vidste derfor at han kunne hjælpe mig.

Hvordan var din livsstil inden forløb og hvordan har den ændret sig (kost, træning osv.)?
Før tænkte jeg ikke over hvad jeg spiste og min træning var bare når jeg syntes jeg “skyldte” mig selv at tage derop. Efterfølgende er det ændret ret meget. Nu ved jeg hvad jeg skal spise og hvordan det sættes sammen, samt at min træning er sat op så jeg kommer afsted 3 gange ugentligt + løbeture når jeg kan få dem presset ind i en travl hverdag.

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger, og i så fald hvordan?
Det har 110% levet op til mine forventninger. Jeg sagde fra start til Steffen at jeg ønskede et vægttab på ca. 10 kilo, samt at blive mere stabil i kroppen mht. at løfte korrekt osv. og det er nået uden de store problemer…samarbejdet har været helt perfekt.

Claus back

Hvad er succeskriterierne for dine resultater, hvis der nu sidder en anden bag skærmen og overvejer et forløb?

Det altafgørende for mig har været at få lavet et program og så “bare” gøre som vi havde aftalt. Hvis du sidder og overvejer det.., så gør det:-)

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
Jeg har lært en masse om mig selv og om hvad jeg kan gøre med min krop, hvis at jeg bare sætter mig det for. Jeg har også fået et godt kendskab til hvad man skal og kan spise, hvordan det evt. sættes sammen og så har jeg selvfølgelig lært om træning, så jeg selv er i stand til at fortsætte og stadig få noget ud af det. 

Claus side abs

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen nu?
Nu tager jeg familien med på ferie en måneds tid og så er planen måske nok et nyt forløb med Steffen i det nye år og ellers fortsætte som det er nu indtil da.

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Steffen Fisker?
Det er helt sikkert. Steffen ved hvad der skal til for at du kan nå dine mål. Han er seriøs omkring alt hvad han laver og jeg syntes måske også at de resultater han har opnået sammen med mig selv og alle andre, taler for sig selv.

Sidder du og overvejer et forløb med Fisker-performance, så kan vi kontaktes på: Info@fisker-performance.dk

Claus stats