Henrik gik fra en fedtprocent på 15,9% til 5,1% på 14 uger!

Henrik front megaflex

Henrik har netop sat ny standard for hvad man kan opnå med et forløb hos Fisker-performance. Han har smidt hele 13,4 kg, reduceret sin fedtprocent fra 15,9% til 5,1% (et tab på 68%), smidt 10,8 kg fedtmasse (et tab på hele 73%) og står nu i sit livs form! Alt dette UDEN at veje sin mad eller tælle kalorier. Henrik har haft 5 styrkepas hver uge + max 9min intervaltræning efter hvert pas. Enten i form af metcon eller tabata. Derudover har Henrik af og til haft lidt orienteringsløb og anden aktivitet i forbindelse med hans arbejde i militæret som yderligere cardio. Henrik er så tilfreds med sit forløb og har fået så meget selvtillid, at han har ansøgt om en plads på Team Fisker-performance 2015 med henblik på at stille op i Athletic fitness. Henrik fortæller her om sit samarbejde med Fisker-performance og Steffen Fisker.

 

  “Men planen har været nem, overskuelig og uden nogen form for vejning af maden eller optælling af kcal, fik jeg hurtigt tilvendt mig den nye kost, og man må sige, at resultatet taler for sig selv.”

 

Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
Jeg er 28 år, bor sammen med min kæreste og vores lille dreng, og har været ansat i forsvaret siden 2007.
Har styrketræner siden 14-15 års alderen, boksede i små 3 år da jeg var omkring de 18, og ellers spillet fodbold i de helt unge år. Men det har været styrketræningen der har fastholdt min interesse.

Henrik crazy stats

Hvordan fandt du Fisker-performance og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance og herunder Steffen Fisker?
Jeg gik på styrkelinjen på Aalborg Sportshøjskole, hvor Steffen var oppe og lave et foredrag for klassen, om hvordan han havde brugt sin uddannelse som Diplomtræner og hvordan han havde brugt den efter han var blevet færdig på skolen. Jeg tjekkede derefter hans hjemmeside ud, så nogle af de ting han arbejde med, og nogle af de forskellige forløb han havde.
Jeg havde nogle problemer med mit ene knæ(overbelastning), og havde prøvet nogle forskellige ting for at forbedre det, uden større held.
Efter skolen kom jeg i tanke om at Steffen tilbød et forløb der hed ’Back to Squat’ og tog derefter kontakt til ham i håb om, at der var nogle parameter han kunne forbedre i forhold til min Squat osv., efter de 6 uger fik jeg blod på tanden, og tog yderligere et forløb på 12 uger.

Hvordan var din livsstil inden forløb og hvordan har den ændret sig (kost, træning osv.)?
Jeg har altid været fysisk aktiv og med et arbejde der kræver man er i god form, har jeg altid trænet meget. Det område jeg haltede mest på var kosten, og det er også den der er blevet ændret mest ved. Det har krævet lidt tilvænning i starten med en større mængde grønt og knap så meget stivelse som førhen. Men planen har været nem, overskuelig og uden nogen form for vejning af maden eller optælling af kcal, fik jeg hurtigt tilvendt mig den nye kost, og man må sige, at resultatet taler for sig selv. 

Henrik back WOW WOW mega extreme

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger, og i så fald hvordan?
I mit første forløb ved Steffen gik jeg ind med en forventningen om, at forbedre min teknik og et håb om en forbedring med mit knæ, dette synes jeg, at jeg fik indfriet, og tilmed fik nogle gode pointers med på vejen.

I det efterfølgende forløb, havde jeg et mål om at få skraldet nogle kg af, smide nogle %’er i fedt, få et flottere spejlbillede og lære en masse. Her må jeg mildest taget sige, at jeg er overdrevet lykkelig for resultatet og det jeg har fået ud af det!. Steffen har lagt en nem og overskuelig plan, træningen har været tilpasset mig og mit behov, og har jeg haft spørgsmål eller andet, har jeg fået gode tilbagemeldinger.

 

Hvad er succeskriterierne for dine resultater, hvis der nu sidder en anden bag skærmen og overvejer et forløb?
Jeg har fulgt træningen og kosten til punkt og prikke, og dermed nået de resultater og nået de mål, jeg havde sat. Jeg har været standhaftig og sørget for at få tingene planlagt, så jeg både har kunne nå at få trænet og få spist. Ligeledes har jeg haft en super god støtte fra min kæreste og familie.

Henrik front relax

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
Jeg gik ind til forløbet ligeså meget med et mål om at tabe mig og få et flottere spejlbillede, som jeg gik ind med et mål om, at lære en masse, og Steffen har været super god til at lære små fifs og tricks fra sig, så jeg selv kan blive en bedre træner.
– 14 kg vægttab gør, at pullups/chinups er en leg ;)

Henrik side

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen nu?
Jeg har altid haft en drøm om at stille op, så det er det næste projekt. Ellers skal jeg bygge noget masse på, færdiggøre min uddannelse ved Precision Nutrition og ellers blive en bedre træner.

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Steffen Fisker?
Bestemt!. Steffen er en dygtig og kompetent træner, der tager hånd om sine atleter og ligger et super godt stykke arbejde i det han gør. Han har lyttet til mine behov og de ønsker jeg har haft, så jeg må sige, at jeg er yderst tilfreds med det han har leveret!.

Henrik data