Isabella havde aldrig styrketrænet før hun kontaktede os

Isabella-back

Isabella. 22 år. Inden forløbet havde jeg ikke styrketrænet før. Jeg løb og gik på mange forskellige hold i fitness. Men da jeg var i Vietnam, havde jeg heller ikke trænet noget som helst i tre måneder inden forløbet. 

Hvordan fandt du Fisker-performance og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance og herunder Steffen Fisker?

Jeg så helt tilfældigt på Facebook at FP søgte atleter, da en eller anden havde syntes godt om det, og det så kom frem på min startside. Jeg havde ikke hørt om FP før, men jeg var inde at læse om dem, og syntes de løb rigtig gode og professionelle. Da deadline var kort tid efter, søgte jeg ret spontant.

Hvordan har træningen og kosten været for dig?

Det var meget svært med kosten i starten, da jeg aldrig havde fulgt en kostplan før, men efter et stykke tid, var det ret nemt. Jeg er glad for, min kostplan har været ens fra dag til dag, da det har været mest overskueligt for mig. Rune har været god til at gøre det nemt.

Det er det samme med træningen, da jeg skulle lære en helt masse nye øvelser i starten. Det tog lang tid, hver gang jeg skulle ind i en ny træningsplan, men efterhånden som jeg lærte alle øvelserne at kende og vidste, hvor mange kg jeg kunne tage, blev det nemmere.

Isabella-side

Fortæl om din vej frem mod scenen, og hvordan du oplevede denne?

Nu hvor jeg kigger tilbage, er der tidspunkter, hvor jeg synes, det er vildt, jeg overhovedet har kunnet klare ALT (arbejde + lave afsluttende opgave + træne + kost). Det har været hårdt nogle gange, men alligevel ikke så hårdt som jeg troede det ville blive. Nok kun til sidst mellem NC og DM.

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger?

Ja, jeg tror ikke, jeg kunne finde en bedre træner og et bedre team. Jeg synes, Rune har været en super god træner. Han er dygtig og god til at forklare, hvorfor han gør, som han gør, og hvordan forløbet kommer til at være. Samtidig lytter han også til det, man siger, og prøver at gøre træningen og kosten nem at gå til. Han har fået mig til at føle mig godt tilpas.

Hvordan har det været, at være en del af Team Fisker-performance?

Det har været rart, at have nogen at dele oplevelsen med, og som er gået igennem det samme. Samtidig har vi kunnet hjælpe hinanden med poseringer.

Hvordan føler du dig generelt taget af under hele forløbet? 

Jeg har følt mig meget godt taget af. Jeg synes, det har været godt med teamsamlinger. Det var også rigtig godt den ene gang hvor pårørende kunne komme med, da det er nemmere at nogle udefra forklarer, hvad der kommer til at ske, når man måske ikke selv er helt klar over det.

Hvordan har det fungeret med samtalerne Nicklas Pyrdol, den sportspsykologiske konsulent, har det været brugbart?

Jeg har haft en samtale med Nicklas én gang til en teamsamling, og det var meget fint. Det er godt, han er tilknyttet teamet.

Isabella-front

Har du fået andet ud af forløbet, ud over de fysiske ændringer?

Viden om kost, sundhed, træning. Nye bekendtskaber og gode oplevelser.

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen?

Jeg vil gerne træne sådan 3-4 gange om ugen kombineret med løb. Lige nu har jeg ikke noget mål med træningen, og jeg vil ikke bulke, men bare holde mig i normal form hele året.

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Rune Jensen?

Ja, helt sikkert. Jeg synes, det har været et super godt samarbejde.