Mia tog styringen over sin kroniske sygdom og lever et aktivt liv

Fortæl kort om dig selv og din baggrund
Mit navn er Mia, jeg er 31 år, bor i Århus og arbejder til dagligt som IT partner og projektleder. I 2010 fik jeg diagnosen leddegigt og har siden forsøgt at finde min vej i og med det.

Jeg har aldrig været fan af de begrænsninger, det fører med sig, og jeg har derfor arbejdet hårdt for selv at få lidt kontrol tilbage igen. De sidste par år har jeg haft fokus på træning og kost, og hvilken forskel jeg selv kan gøre gennem netop disse to elementer.

Hvordan fandt du Fisker-performance, og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance?
Da jeg først havde bestemt mig for at investere i en personlig træner, lavede jeg en del research på nettet og læste om forskellige udbydere. Her faldt jeg blandt andet over Fisker Performance, som jeg også havde hørt positiv omtale af gennem bekendte.

Det, der tiltalte mig ved Fisker Performance, var primært deres professionalisme samt tilgangen til træning og resultater. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var det rigtige valg for mig.

Mia's fødder med vægt så den kroniske sygdom kan lindres

Hvordan var din livsstil inden forløb, og hvordan har den ændret sig (kost, træning osv.)?
Inden mit forløb, trænede jeg flere gange i ugen og forsøgte at spise sundt og oplevede også små ændringer ift. min sygdom. Men jeg manglede viden omkring kosten, og jeg turde ikke rigtig kaste mig ud i tungere styrketræning.

Så helt kort, så følte jeg ikke rigtig, at jeg fik et udbytte af min indsats. Jeg havde brug for mere viden og støtte til at komme videre med min udvikling. Det fik jeg! Og det har helt sikkert hjulpet mig til at få ændret mine vaner.

I dag har jeg ikke længere en dialog med mig selv om, hvorvidt jeg skal afsted til træning – det er ikke længere et spørgsmål. Jeg træner mindst 3 gange i ugen, så nu er spørgsmålet mere, hvornår det bedst passer ind.

For mig er det en stor ændring. Og nu tør jeg give mig i kast med styrketræningen – jeg kender teknikkerne og har fået nok viden til selv at sammensætte mine programmer. Det er fedt! Jeg har også fået meget mere viden omkring kosten og har langsomt lavet små ændringer – jeg har aldrig rigtig troet på det der med at være på kur eller diet.

For mig handler det mere om at finde den rigtig balance – og her er jeg kommet langt, selvom det stadig ikke altid er helt nemt.

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger, og i så fald hvordan?
Det har det helt sikkert. Jeg fik kickstartet et vægttab og opbygget mere muskelmasse. Men det bedst og vigtigste var den viden, jeg fik omkring styrketræning og kost, som har hjulpet mig til at ændre mine vaner.

Samtidig gjorde den ugentlige sparring det muligt at få særligt tilpassede programmer, der tog højde for f.eks. mine svage håndled. Det har betydet, at jeg ikke længere føler mig syg, når jeg træner, da jeg nu har viden til at erstatte de øvelser, der er for udfordrende.

Mia's fødder med kettlebell, den kroniske smerte lindres med træning

Hvad er succeskriterierne for dine resultater, hvis der nu sidder en anden bag skærmen og overvejer et forløb?
Det vigtigst succeskriterie for mig var at få implementeret en varig vaneændring både i forhold til kost og træning og samtidig få mest muligt ud af den tid, jeg investerer i det. Baggrunden for det er min tro på, at vaneændringerne betyder, at jeg i hverdagen mærker langt mindre til min sygdom – og det har heldigvis vist sig at være rigtigt.

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
Det har jeg helt sikkert. Jeg har bl.a. været i stand til at mindske mit medicinforbrug markant, og jeg har fået en større tro på egen evne til at påvirke sygsommen, hvilket har givet mig et element af kontrol. Det er er helt fantastisk følelse, når man lever med en kronisk sygdom, der eller ”får lov til” at bestemme en del. Helt kort sagt, så føler mig mindre syg.

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen nu?
Helt personligt handler det for mig om at holde fast i de gode vaner og fortsætte mit hårde arbejde. Der vil altid være perioder, hvor det er mere udfordrende end andre, men langsomt finder jeg også ud af, hvordan jeg skal håndtere det. Derudover vil jeg meget gerne dele mine erfaringer med andre og udbrede budskabet om, at man som kronisk syg godt kan gøre en forskel for sig selv – faktisk en ret stor en!