Rasmus blev Dansk og Nordisk mester

Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
Jeg hedder Rasmus Rasmussen er 23 år gammel er bosat i Billund med min kæreste Louise og 7 måneder gamle datter Emily. Til daglig arbejder jeg fuldtid ved Danika Grønt. Jeg har været konkurrence svømmer i 5 års tid fra jeg var 11 – 16 år gammel. Da jeg blev 16 trådte jeg første gang ind i et træningscenter og blev med det samme forelsket! Og har så løftet vægte lige siden.

Hvordan fandt du Fisker-performance/Steffen Fisker og hvorfor opsøgte du et samarbejde med førnævnte?
Jeg havde gået med tanken om at stille op i et par år, men ikke gjort noget ved det. Det ændrede sig sidste år og så søgte jeg på bodybuilding.dk efter en personlig træner og der var jeg så heldig at Steffen poppede frem på skærmen. Jeg tog derefter kontakt til ham og vi aftalte at mødes og snakke videre om det. Vi mødtes så i Aarhus i slutningen af Oktober 2011 og vores planer om et sådant forløb var meget ens og så startede vi samarbejdet frem mod DM 2012.

Rasmus front

Hvordan har træningen og kosten været for dig?
Træningen har været meget anderledes end jeg var vant til. Nye øvelser, nye træningsmetoder der hele har været nyt og spændende og vigtigst af alt – givet synlige resultater. Da vi først startede samarbejdet var jeg pænt bulket, for at sige det mildt. Så jeg startede med at skulle følge paleo diæten så jeg kunne smide noget fedt, men samtidig holde på den muskelmasse jeg havde, den fulgte jeg næsten hele vejen til diæt start mod DM i juni 2012.

Hvordan har dit samarbejde været med Fisker-performance/Steffen Fisker? Og har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger?
Steffen er en super fyr, rigtig dejlig at arbejde sammen med. Og her skal også nævnes Steffen’s far Per som er en ligeså rar fyre som sin søn, de to kan deres kram! Er evigt taknemlig for at det var ham jeg fandt på bodybuilding.dk den dag i oktober sidste år. Samarbejdet har været upåklageligt, hvis jeg havde spørgsmål til noget (hvilket jeg havde ofte) så var det bare at ringe/sms’e/emaile og man havde svaret med det samme. De forventninger jeg havde til samarbejdet er ALLE blevet opfyldt endda med endnu mere succes end forventet!

Rasmus back

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen?
Min fremtidsdrøm er at nå så langt jeg kan indenfor Bodybuilding sporten da det er en helt fantastisk verden fyldt med dejlige mennesker! Det næste år vil jeg og Steffen arbejde hen mod at jeg skal stille op i -100kg klassen til DM 2013, det vil så også være mit første år som senior så det bliver utroligt spændende.

Winner

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Steffen Fisker?
Jeg vil til enhver tid anbefale Steffen til alle der vil noget indenfor styrketrænings verdenen. Han er en utroligt kompetent træner. Som type er han nede på jorden og en virkelig dejlig person at omgås. Jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg har haft mit bedste træningsår med Steffen ved min side. Jeg har udviklet mig mere end jeg troede muligt.
Jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde og forhåbentlig endnu flere succesoplevelser!

thewinner