Rune smed fedt og byggede muskelmasse – på trods af flere skader

Rune kom til Fisker Performance med målet om at mindske sin fedtprocent og komme til at træne hårdt igen på trods af sine skader. Han kom hermed under Steffen Fiskers vinger.
På 12 uger mindskede Rune sin fedtprocent med hele 40%! Han startede ud på 9,7 % og endte på 5,8 % (7 punkt, Jackson Pollock formula – målt med Harpenden fat caliper). Hans fedtfrimasse startede på 73,7 kg og endte på 74,8 kg, en øgning på 1,1 kg. Mere end godkendt når man tager hans vægttab for øje også! Hans fedtmasse gik fra 7,9 kg til 4,6 kg. Alt i alt har Rune faktisk kun tabt 2,2 kg på vægten, hvilket er derfor man ikke altid kan bruge vægten til at tracke sin progression. Vægten viser sjældent hele billedet!  Rune har i øvrigt vist en utrolig disciplin i træningscenteret og kan presse sig selv udover det sædvanlige. Han er en sand maskine!

Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
Jeg er 28 år, og bor selv i en lejlighed i Esbjerg. Jeg arbejder til daglig som ingeniør, så har et stillende siddende arbejde på kontor. Jeg har i de unge år spillet fodbold og senere konkurrence svømning. Jeg gik over til svømning, da jeg er meget konkurrence præget, og godt kan li’ at konkurrere med mig selv. Jeg startede med at styrke træne, da jeg var 15 år, men det var ren disko pump og de muskler jeg kunne se i spejlet. Det kørte meget on/off indtil for 3 år siden, hvor jeg opsøgte en træner, som skulle hjælpe mig med kost og træning, dette levede dog ikke op til mine forventninger, og jeg begyndte i stedet selv at strukturere min træning, ud fra bedste evne. Jeg begyndte i foråret 2014 at søge efter en ny træner, i håbet om at jeg denne gang kunne få det resultat jeg ønskede. Det var her jeg fandt frem til Fisker-performance.

Rune Front

Hvordan fandt du Fisker-performance og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance, og herunder Steffen Fisker?

Jeg har en stor interesse i at følge med på fitness scenen i Danmark, og har den vej igennem set, og hørt om Steffen, samt på de sociale medier. Jeg skrev til Steffen, og forklarede ham min situation. Det var lidt specielt, da jeg døjer med en del skavanker der skulle tages højde for i min træning. Bl.a. har ben træning været stort set off limits, da en frustrerende knæskade har været i vejen! Ydermere lever jeg med en afklemning i min nakke, der besværliggør nogle øvelser.

Jeg opsøgte Steffen, som nævnt tidligere, i håb om at jeg kunne tage min træning til det næste niveau. Og samtidig få en større viden omkring både kost og træning.

Rune back relax

Hvordan var din livsstil inden forløb og hvordan har den ændret sig (kost, træning osv.)?
Jeg var vant til at leve ret struktureret, da det er sådan jeg lever bedst, både i forhold til kost, men også træning. Så på dette punkt har det ikke ændret sig meget, jeg har dog fået en del mere mad end før, samt andre fødevarer. Hvilket er luksus – hvem kan ikke li’ at spise?! Det krævede lidt tilvænning i starten, at skulle spise det mere grønt og det mindre stivelse, men faldt ret hurtig ind i ”rytmen”. 

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger, og i så fald hvordan?
Samarbejdet har været top professionelt! Steffen har været virkelig god til at tilpasse både kosten, og træningen efter mine behov. Hele tiden været positiv mht. mine skavanker, og ikke mindst opfindsomt omkring øvelser.

Mine forventninger til forløbet var, at få sænket min fedt procent, samt opbygge en større viden omkring træning og kost. Dette må siges at være indfriet, og mere til! Jeg er ekstremt glad for resultatet. Steffen har været meget tålmodig, og god til at svare på alle de spørgsmål jeg har haft igennem hele forløbet.

Rune back

Hvad er succeskriterierne for dine resultater, hvis der nu sidder en anden bag skærmen og overvejer et forløb?

Jeg har fulgt planen så godt som overhovedet muligt. Der har været arbejde i udlandet, som har gjort det svært at forbedre mad og få trænet. Men udover dette har jeg fulgt planen til punkt og prikke. Det har været dejligt overskueligt, at skulle følge både kost og træningsplan. Jeg har igennem mit forløb fået forskellige trænings- og kostplaner. Især på træningsfronten har det gjort, at jeg ikke er kørt død i det. 

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
Jeg har fået en langt større viden omkring træning og kost! Og Steffen har været god til at lære mig små fifs og tricks til hvordan jeg bedre kunne få connection til musklerne. Det har gjort en kæmpe forskel i min træning.

Rune side

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen nu?
Jeg skal have bygget noget masse på hen over vinteren, og derefter komme til at stå skarpere end nogensinde før, swoleness inc.!
Jeg har før haft en lille drøm om at stille op, men med mine skavanker osv. bliver min deltagelse til diverse show fra tilskuerpladsen, for now.

Rune side abs

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Steffen Fisker?
Helt klart! Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig, og min krop. Steffen har været en verdensklasse træner, og været god til at lytte til mine behov. Hvis der var øvelser der drillede, fødevarer jeg savnede, så kunne han altid komme med en løsning på dette.

Jeg har sat stor pris på at Steffen altid har været ærlig, og givet respons på de mange spørgsmål jeg har haft. Det har gjort man føler sig tryg, og ikke overset.

Det er ikke mit sidste forløb hos Steffen, jeg skal helt klart tilbage, så vi kan bygge noget masse på de stakkels ben!