Thomas byggede 2,5 kg fedtfri masse og smed 7,2 kg fedt

Thomas front

Thomas var under Steffen Fiskers vinger i 3 måneder, hvor han formåede at sænke sin fedtprocent fra 18,8% til 10,4%. Udover dette øgede han sin fedtfrimasse fra 65,7 kg til 68,3 kg. Han smid kun 4 kg på vægten, men fedtmassen gik fra 15,2 kg til 8 kg (et fald på hele 44%). Thomas har valgt at kører endnu et forløb her til marts hvor målet er at få ham i en endnu vildere form så han kan blive klar til sommer.

Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
Jeg er 25 år, og bor med min kæreste i Esbjerg. Jeg læser til ingeniør og til sommer har jeg en kandidat i Olie & Gas. Jeg arbejder derudover ved Dong Energy. Jeg har i siden jeg var barn spillet fodbold, og generelt været en aktiv person – dog aldrig på højere plan end hobbyplan! Da det lokale fitnesscenter åbnede begyndte jeg at træne, primært biceps, triceps og bryst. Jeg havde ikke den store viden omkring det at styrketræne, det kom først på et markant højere plan efter jeg første gang opsøgte en personligtræner, hun hjalp mig med en meget overordnet kostplan og et generelt træningsprogram, ikke noget specifikt til mig. Det gav mig lysten til at gå skridtet videre med træningen og kosten, dette formåede min daværende træner ikke at hjælpe mig med, og jeg opsøgte i stedet Steffen Fisker – Hvilket har været min bedste beslutning omkring træning.

Hvordan fandt du Fisker-performance og hvorfor opsøgte du et samarbejde med Fisker-performance og herunder Steffen Fisker?
Hvem nu til dags, som kender lidt til den danske bodybuilding industri, kender ikke også Fisker Performance? Det er igennem min interesse i bodybuilding generelt, jeg har hørt om Steffen og hans crew. Jeg søgte efter en personligtræner, som kunne udvikle mig og som havde kompetencerne til det. Jeg valgte Steffen, fordi han lignede en som jeg kunne forhold mig til, han tilbød den rette form for træningsforløb, og gennem korrespondancer kunne jeg mærke at han brænder for sit arbejde og ved noget om det sh** her! – ”Han har sku styr på sit lort”

Hvordan var din livsstil inden forløb og hvordan har den ændret sig (kost, træning osv.)?
Da jeg allerede havde opsøgt en personligtræner inden Steffen, levede jeg efter nogle kostråd og trænede efter et program. Jeg skulle selv holde mig motiveret omkring træning og kosten, der var ikke samme mulighed for at stille spørgsmål og få feedback. Da jeg startede på et træning forløb hos Steffen, kom der for alvor struktur på både træning og kosten. Jeg var før vant til at spise mange carbs i form af pasta og ris i løbet af min dag, samt havregryn til morgen, dette blev ændret markant. Jeg skulle spise mere på Steffens program men fordelingen af kød og grønt var en anden.

Det gav en meget bedre forståelse, for hvad der egentligt skete når jeg spiste det ene frem for det andet. Hvor træningen før, var meget løs og uden nogle former for cardio  blev træningen og principperne lige skruet om på fuld blus. Det var en udfordring at få det hele til at gå op i en højere enhed, og jeg svedte sindssygt ved hvert eneste workout og jeg skulle bide tænderne sammen hver gang, der skulle laves cardio. Men motivationen kom hver gang man fandt ud af at fedtprocenten vad faldet og når man fik en ny kostplan / træningsplan!

Thomas back

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger, og i så fald hvordan?
Mine forventninger til samarbejdet var at have en dedikeret træner, som jeg samtidigt fik en god dialog med – også udenfor træningen. Steffen har igennem mails og diverse interviews opfyldt det til punkt og prikke. Jeg havde et ønske om at få en bedre forståelse for flere emner, og vil gerne vide lige præcist hvad de forskellige ting gør – hvis man bare sætter spørgsmålstegn ved nogle ting, så bliver det belyst! Det har Steffen været rigtig god til – igen kan man se at der er tanke bag det man bliver sat igennem. Det har ultimativt også ledt til at jeg har opnået det mål om en lavere fedtprocent. Jeg vil gerne længere ned, men jeg har fået værktøjerne til at kunne gøre det muligt på egen hånd!

Hvad er succeskriterierne for dine resultater, hvis der nu sidder en anden bag skærmen og overvejer et forløb?
Man skal gøre det her 100%, hvis man gør det halvhjertet så får man også resultaterne derefter. Hvis man har mulighed for det, og er villig til at give sig 100% hen til planen, så skal man ikke tvivle, så skal man bare i gang!

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
Jeg har fået indsigt i hvordan en udvikling sker, samt de værktøjer der skal til for at arbejde videre selv. Ydermere er det en kæmpe oplevelse at kunne arbejde med et professionelt crew som Fisker-performance.

Thomas side

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen nu?
For mit vedkommende skal jeg længere ned i fedtprocent! Jeg har tænkt mig at give den et skud på egen hånd, og se hvordan det arter sig. Der er kommet en drøm om at stille op til konkurrence, men der skal mere planlægning til, for at den drøm kan gå i opfyldelse – så ind til videre så knokler jeg med træningen og kosten til jeg er på den fedtprocent jeg gerne vil.

Vil du anbefale andre et samarbejde med Fisker-performance/Steffen Fisker?
Alt andet ville være dumt! Hvis man vil være ornli’ swoll’ og tage sin træning til the next level! Så skal man tage fat i Steffen og høre om han har tid. Det er arbejdet værd og kan til hver en tid anbefale et samarbejde.

Thomas stats