SKAL DU SPISE PROBIOTIKA?

Lyder tanken om at starte dagen ud med, at indtage et par milliarder bakterier sammen med din morgenmad en smule angstprovokerende?

Det gør det nok for de fleste. Dog er dette en af de nyere tendenser indenfor kost og sundhed og du har måske allerede hørt om probiotika før, eller kender flere der er begyndt – helt frivilligt – at indtage disse bakterier.

Interessen for probiotika er indenfor de sidste år nærmest eksploderet, og ifølge mange sundheds-eksperter, bloggere og personlige trænere er de positive effekter af probiotika ikke til at overse. De dækker bl.a. over:

  • Forbedret immunforsvar (herunder færre infektioner og forkølelser)
  • Nedsat blodtryk
  • Vægttab
  • Mindre træthed
  • Mindre hovedpine

Men hvad er probiotika, hvorfor er det så interessant og hvad siger videnskaben om dette nye vidundermiddel?

 

Probiotika

Probiotika defineres som:

”Levende mikroorganismer der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, bidrager med en positiv helbredsmæssig effekt hos værten” [oversat fra (1)]

Kort sagt er probiotika bakterier, der har en eller anden form for positiv effekt hos mennesker.

De mest undersøgte typer af probiotiske bakterier er mælkesyrerbakterier, herunder:

  • Lactobacillus
  • Bifidobacterium
  • Enterococcus
  • Streptococcus.

Disse findes bl.a. i fødevarer som yoghurt, ost, kefir og sauerkraut. Der findes dog også andre typer af bakterier, som ikke producerer mælkesyrer.

Indenfor disse forskellige grupper af bakterier, findes der specifikke arter, som fx Lactobacillus acidophilus (fx fra A38), Lactobacillus brevis (fx fra saukraut) og Lactobacillus casei (fx fra cheddar). Det er den specifikke art, der er vigtig at være opmærksom på, da disse har forskellige effekter i mave-tarmsystemet. Probiotika er derfor ikke én bakterie, men mange forskellige bakterier med forskellige virkninger.

Det er ikke kun typen af bakterier, der er vigtigt, men også mængden. Dette skyldes to ting: 1) at en del af de probiotiske bakterier vi indtager bliver nedbrudt eller inaktiveret, når de kommer i kontakt med mavesyren på vejen gennem mave-tarmsystemet og 2) at den resterende mængde probiotiske bakterier (altså dem der ”overlever” kontakten med mavesyren) skal være i stand til at ”overdøve” effekten af de allerede eksisterende tarmbakterier i tynd- og/eller tyktarmen (2). Hvis der ikke indtages en tilstrækkelig mængde af probiotiske bakterier, kan man derfor, per definition, ikke kalde det probiotika; og herved har tilskuddet heller ikke nogen sundhedsmæssig effekt. Typisk er en mængde på ≥109-1010 bakterier (altså mere end 1-10 milliarder bakterier) nok til at have en effekt (dog afhænger dette af den specifikke bakterie, som vi har beskrevet) (3).

Allerede indenfor den første uges tid efter indtag af probiotika, er det muligt at måle de tilførte bakterier i afføringen. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at omkring 2-4 uger efter man er holdt op med at indtage probiotika, kan disse ikke længere måles (3). Det er derfor nødvendigt, at man forsætter med at indtage probiotika, for ellers ændres din bakteriesammensætning tilbage til det den var, før du begyndte at tage tilskuddet.

 

Hvorfor er probiotika interessant?

Probiotika er interessant, fordi disse godartede bakterier menes at kunne påvirke sammensætningen af bakterier i vores tarm. Sammensætning af tarmbakterier er bl.a. blevet vist i flere studier, at være forskellig mellem overvægtige og normalvægtige voksne (4), hvilket kunne antyde, at sammensætningen af bakterier i tarmen har en betydning for om man er overvægtig eller ej. Der er også flere studier der indikerer, at din tarmflora ”taler” sammen med hjernen. For eksempel er bestemte sammensætninger af bakterier i tarmen blevet relateret til mental sundhed (5).

Mave-tarm systemets primære funktion er, at optage næringsstoffer samtidig med at holde skadelige substaser udenfor kroppen. Ved indtag af probiotika tilføjer du levende bakterier til dit mave-tarmsystem, der kan:

  • Stimulere væksten af allerede eksisterende (godartede) bakterier, herunder forbedre integriteten af tarmvæggen (altså gøre din tarmvæg mere modstandsdygtig overfor fx bakterier, der gerne vil gennem tarmen og ind til blodbanen)
  • Udkonkurrere væksten af sygdomsfremkaldende bakterier
  • Interagere med cellerne i tarmvæggen, og herved forbedre immunforsvaret i mave-tarmsystemet (3)

Der er derfor god grund til, at probiotika skulle have en positiv effekt på din sundhed.

 

Hvad siger videnskaben?

Men hvad siger forskningen indenfor probiotika så? For overblikkets skyld har vi gennemgået de nyeste oversigtsartikler indenfor probiotikatilskud hos voksne, ældre og fysisk aktive voksne (Tabel 1).

Overordnet set er de mest lovende effekter af supplementering med probiotika observeret på tilstande, der er nært relateret til tarmfunktion (fx diarré) (6) og immunforsvaret (forkølelse og influenza) (7). Lignende positive effekter ift. tarmfunktion og immunforsvar er set hos atleter med høj træningsvolumen (8). Der er en mulig reduktion af blodtryk, hvis man allerede har forhøjet blodtryk (9).

Der er på nuværende tidspunkt ikke nok evidens for at tilskud med probiotika har nogen positiv effekt på:

  • Irritabel tyktarm (10)
  • Urinvejsinfektion (11)
  • Fødevarer allergi (12)
  • Tyktarmskræft (13)
  • Hovedpine (14)
  • Vægttab (15)
  • Trænings-performance (16).

Der blev ikke fundet nogle studier, der har undersøgt effekten af indtag af probiotika på træthed.

Selvom forskning på celler og dyr viser lovende resultater, mangler vi at se de helt store resultater i studier med mennesker. En forklaring på dette kan være:

  • Små studier med få forsøgspersoner
  • For korte interventions-perioder
  • Brug af forskellige typer af probiotika i forskellige mængder (hvilket kan gøre det svært at sammenligne studierne med hinanden)

Ydermere har vi alle forskellige sammensætninger af bakterier i tarmen. Derfor kan det tænkes, at ét slags kosttilskud af probiotika kan have forskellige effekter, både positive og negative, hos forskellige personer fordi deres individuelle tarmflora interagerer forskelligt med samme probiotika-tilskud.

Der bliver forsket meget intenst i emnet, og i løbet af de kommende år, vil vi formentligt være mere sikre på virkningen af probiotika; især er det interessant at vide hvilken specifik bakterie (eller sammensætning af bakterier) og i hvilke mængder, der skal indtages for at have en positiv effekt på forskellige tilstande.

Oversigtsartikler der har undersøgt effekten af indtag af probiotika på forskellige udfald

EmneOversigtsartikel (forfatter)Konklusion
Irritabel tyktarmMcKenzie et al 2016 (10)”Advise that probiotics are unlikely to provide substantial benefit to irritable bowel syndrome symptoms.”
UrinvejsinfektionSchwenger et al 2015 (11)”No significant benefit was demonstrated for probiotics compared with placebo or no treatment, but a benefit cannot be ruled out as the data were few, and derived from small studies with poor methodological reporting.”
Fødevarer allergiFiocchi et al 2015 (12)”Currently available evidence does not indicate that probiotic supplementation reduces the risk of developing allergy in children.”
BlodtrykKhalesi et al 2014 (9)”The present meta-analysis suggests that consuming probiotics may improve blood pressure by a modest degree, with a potentially greater effect when baseline blood pressure is elevated, multiple species of probiotics are consumed, the duration of intervention is ≥8 weeks, or daily consumption dose is ≥1011CFU.
TyktarmskræftPericleous et al 2013 (13)”Overall, the role of probiotics and prebiotics is not completely clear but in vitro and in vivo studies have highlighted a possible protective role of the gut microbiota in colorectal carcinogenesis.”
Blod kolesterolThushara et al 2016 (17)“(…) the authors conclude that the existing clinical evidence is not substantial enough to endorse probiotics as an alternative therapy to improve blood lipid profile (…)”
DiarréJafarnedjad et al 2016 (6)“In summary, the results emerging from our meta-analysis suggested that adjunct probiotic administration is associated with a reduced risk of antibiotic-associated diarrhea in adults but not in elderly people.”
Forkølelse og influenzaHao et al 2015 (7)“Probiotics were better than placebo in reducing the number of participants experiencing episodes of acute upper respiratory tract infections (URTI), the mean duration of an episode of acute URTI, antibiotic use and cold-related school absence. This indicates that probiotics may be more beneficial than placebo for preventing acute URTIs.”
Træthed
Hovedpine (migræne)van Hemert et al 2014 (14)”So far, no clinical randomized controlled trials have been published where migraine patients received nutritional therapy with probiotics.”
VægttabPark & Bae 2015 (15)Collectively, the randomized controlled trials examined in this meta-analysis indicated that probiotics have limited efficacy in terms of decreasing body weight and BMI and were not effective for weight loss.
Performance (træning)Nichols 2007 (16)“This systematic review of the current medical literature did not identify any scientific evidence that the consumption of probiotic bacteria has an ergogenic effect on athletic performance.”
Sygdom under hård træningPyne et al 2015 (8)”It appears that probiotic supplementation can yield small beneficial effects in promoting health in trained individuals. Probiotics may reduce the risk of respiratory and gastrointestinal illness during stressful periods of training and competition.”

 

De vigtigste pointer fra artiklen:

  • Probiotika defineres som: Levende mikroorganismer der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, bidrager med en positiv helbredsmæssig effekt hos værten.”
  • Effekten af probiotika er bestemt af den specifikke type bakterie samt mængden (typisk ≥109-1010 bakterier) der supplementeres med.
  • Der er til dels evidens for at probiotika kan sænke risikoen for antibiotika-associeret diarré, forkølelse og influenza samt sænke blodtryk, hos personer der har forhøjet blodtryk.
  • Der er ingen evidens for at probiotika har nogle positive effekter på: irritabel tyktarm, urinvejsinfektion, fødevarer allergi, tyktarmskræft, blod kolesterol, træthed, hovedpine, vægttab, performance (træning).
  • Er du generelt sund og rask, ser der ikke ud til at være yderligere sundhedsfremmende effekter af probiotika.

Referencer

  1. FAO/WHO. Joint FAO/WHO Expert Consultation on Evaluation of Health and Nutritional Properties of Probiotics in Food including Powder Milk and Live Lactic Acid Bacteria. Cordoba, Argentina; 2001.
  2. Bezkorovainy A. Probiotics: Determinants of survival and growth in the gut. Am J Clin Nutr. 2001;73:399S – 405S.
  3. Derrien M, van Hylckama Vlieg JET. Fate, activity, and impact of ingested bacteria within the human gut microbiota. Trends Microbiol. Elsevier Ltd; 2015;23(6):354–66.
  4. Nieuwdorp M, Gilijamse PW, Pai N, Kaplan LM. Role of the microbiome in energy regulation and metabolism. Gastroenterology. Elsevier, Inc; 2014;146(6):1525–33.
  5. Dinan TG, Stanton C, Cryan JF. Psychobiotics: A novel class of psychotropic. Biol Psychiatry. 2013;74(10):720–6.
  6. Jafarnejad S, Shab-Bidar S, Speakman JR, Parastui K, Daneshi-Maskooni M, Djafarian K. Probiotics Reduce the Risk of Antibiotic-Associated Diarrhea in Adults (18-64 Years) but Not the Elderly (>65 Years): A Meta-Analysis. Nutr Clin Pract. 2016;(44).
  7. Hao Q, Lu Z, Dong BR, Huang CQ, Wu T. Probiotics for preventing acute upper respiratory tract infections. Cochrane database Syst Rev. 2011;(9):CD006895.
  8. Pyne DB, West NP, Cox AJ, Cripps AW. Probiotics supplementation for athletes – clinical and physiological effects. Eur J Sport Sci. 2015;15(1):63–72.
  9. Khalesi S, Sun J, Buys N, Jayasinghe R. Effect of probiotics on blood pressure: A systematic review and meta-analysis of randomized, controlled trials. Hypertension. 2014;64(4):897–903.
  10. McKenzie YA, Alder A, Anderson W, Wills A, Goddard L, Gulia P, et al. British Dietetic Association evidence-based guidelines for the dietary management of irritable bowel syndrome in adults. J Hum Nutr Diet. 2012;25(3):260–74.
  11. Schwenger E, Tejani A, PS L. Probiotics for preventing urinary tract infections in adults and children (Review). Cochrane Database Syst Rev. 2015;(12).
  12. Fiocchi A, Pawankar R, Cuello-Garcia C, Ahn K, Al-Hammadi S, Agarwal A, et al. World Allergy Organization-McMaster University Guidelines for Allergic Disease Prevention (GLAD-P): Probiotics. World Allergy Organ J. 2015;8(1):4.
  13. Pericleous M, Mandair D, Caplin ME. Diet and supplements and their impact on colorectal cancer. J Gastrointest Oncol. 2013;4(4):409–23.
  14. van Hemert S, Breedveld AC, Rovers JMP, Vermeiden JPW, Witteman BJM, Smits MG, et al. Migraine associated with gastrointestinal disorders: review of the literature and clinical implications. Front Neurol. 2014;5(November):241.
  15. Park S, Bae J-H. Probiotics for weight loss: a systematic review and meta-analysis. Nutr Res. Elsevier Inc.; 2015;35(7):566–75.
  16. Nichols AW. Probiotics and athletic performance: A systematic review. Curr Sports Med Rep. 2007;6(4):269–73.
  17. Thushara RM, Gangadaran S, Solati Z, Moghadasian MH. Cardiovascular benefits of probiotics: a review of experimental and clinical studies. Food Funct. Royal Society of Chemistry; 2016;7:632–42.

 

Skrevet af Daniel Borch

Personlig træner hos Fisker Performance
- MSc Human Nutrition, University of Copenhagen
- Bachelor i Ernæring og Sundhed. Speciale i sundhedsfremme og forebyggelse
- Certificeret personlig træner (EREPS 4)
- Coaching for sundhedsprofessionelle v. Anne Gaardmand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *