Emil Møller Toft

Personlig træner, Århus

Tilbage til oversigt over trænerne


Jeg er født og opvokset i Aarhus, hvor jeg stadig bor. Jeg har dyrket sport hele livet, herunder fodbold og håndbold. Endvidere har jeg dyrket fitness/styrketrænet i over 8 år.

Gennem min baggrund som fitnessinstruktør, personlig træner og uddannelse i ernæring og sundhed, er min tilgang til individuel kostvejledning og fysisk træning udelukkende evidensbaseret, hvor kvalitet og detaljen er i højsædet. Jeg har en kæmpe passion for ernæring og træning, hvor det hele tiden er mit mål at blive bedre. Fremadrettet vil der derfor blive tilføjet flere uddannelser/certificeringer.

Uddannelser og certificeringer

  • Prof. Bachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling.
  • Certificeret personlig træner (EREPS 4 – European Register of Exercise Professionals)
  • Certificeret fitnessinstruktør (Federation of International Sports, Aerobics and Fitness)
  • 2 dages hypertrofi-, reverse dieting- og vægttabsseminar med PhD. i Nutrition Sciences, Dr. Layne Norton.

 

Gennem min Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed er jeg i stand til:

– At vurdere ernæringsstatus samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb under hensyntagen til familiære, etiske, psykologiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold.

– At foretage målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger relateret til aktivitets- og træningsprogrammer for relevante målgrupper.

– At intervenere sundhedsfremmende og forebyggende på individ-, gruppe- og organisationsniveau ved brug af sundhedspædagogik, formidling, undervisning og vejledning.

Se hvad jeg kan hjælpe dig med!