Steffen Fisker

Ejer, Århus

Tilbage til oversigt over trænerne


Jeg er en sand træningsnørd bosat i smilets by, Aarhus. Jeg har en bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet (afsluttet i sommeren 2014). Jeg er ligeledes uddannet Elitetræner inden for fysisk træning og styrketræning fra Aalborg Sportshøjskole årgang 09/10. Jeg har dyrket sport hele mit liv, herunder professionel bordtennis i mine helt unge dage, fodbold på højt niveau og ikke mindst styrketræning i +10 år.

Jeg stillede op i Athletic Fitness i 2007 som én af de yngste deltagere nogensinde og fik en 8.plads.

Jeg har ligeledes konkurreret i styrkeløft og vægtløftning i flere mesterskaber – hvilket der er kommet følgende resultater ud af:

– 1.plads til DM i bænkpres 2009 for junior

– 1.plads til DM i bænkpres 2010 for junior

– 1.plads til DM for begyndere 2009 i 3-kamp (squat, bænkpres og dødløft)

– 1.plads til DM junior 3-kamp 2010

– 3.plads til JM i vægtløftning 2010

– 3.plads i Clean and Jerk til DM i vægtløftning 2013

 

Uddannelser og certificeringer

  • Bachelor i idræt (Bach.scient sport science)
  • Diplomtræner i fysisk træning ved Danmarks IdrætsForbund gennem Aalborg Sportshøjskole (DIF Trænerniveau 3)
  • Precision Nutrition Level 1 certification
  • BioSignature Modulation Level 1 (2014)
  • Tool assisted massage Certificeret
  • FMS – Functional Movement Screen Level 1 & Level 2 instruktør
  • Hypertrophy og Contest prep seminar hos Phil Learney
  • Privat internship hos vægtløftningspecialist Kirksman Teo fra Lifthard
  • Vægtløftningsseminar med Kirksman Teo fra LiftHard og OL løfter Norik Vardanian
  • International Conference on Strength Training (ICST) 2014 i Italien
  • Hypertrofi og vægttabsseminar hos Layne Norton
  • Smertekursus – 8 timers teoretisk undervisning om hvad smerter er, den biopsykosociale model, placebo, nocebo, kommunikation med klienter og principper for træning med smerte.

Jeg forsøger altid at lære mere, og man kan efter min mening aldrig blive dygtig nok. Derfor er det min store fritidsinteresse at læse og lære inden for træningens og kostens verden. Jeg deltager hvert år i flere kurser og uddannelser for at blive en endnu bedre træner, og jeg sørger altid for at holde mig opdateret med den nyeste viden. Jeg er altid klar på en god diskussion og er ikke bange for at indrømme, hvis jeg har taget fejl – man kan som sagt altid lære noget nyt!

Læs mere om mig på:
www.steffenfisker.com

Se hvad jeg kan hjælpe dig med!