Vaner – forbandelse eller fordel?


Med inspiration og eksempler fra bogen The Power of Habit af Charles Duhigg.
__

Vaner bliver som regel omtalt i negative vendinger. Det skyldes nok i høj grad, at når vi omtaler vores egne vaner, så er det de dårlige vaner, vi fremhæver. Det er dem, vi gerne vil af med. Men hvordan hvordan kommer vi af med vores dårlige vaner og kan disse vaner ændres til vores fordel?

I første omgang er det væsentligt at pointere, at vaner ikke udelukkende er af det onde. Hjerner skaber vaner for at spare energi. Dermed gøres der plads til alle de andre ting, som vi skal tage stilling i løbet af en dag. Et eksempel på en god vane, som langt de fleste mennesker får i en ret tidlig alder, er: børst dine tænder to gange om dagen. For langt de fleste mennesker er det en vane, som aflaster hjernen to gange om dagen, hvor vi børster tænder som en vane og ikke som en handling, vi aktivt skal tage stilling til igen og igen og igen resten af vores liv. Uden vores vaner ville hjernen blive overbelastet af indtryk og beslutninger, der skulle træffes.

Men hvad er en vane, udover at være hjernens måde at spare ressourcer på?
Forskere har fundet ud af, at en vane kan beskrives vha. den såkaldte vanesløjfe. Vanesløjfen har 3 elementer: Signal, rutine og belønning. (Figur 1)

fbdfEt eksempel kunne være: Hver eftermiddag kl. 15.30 rejser jeg mig fra mit kontor, går ned i kantinen, køber en cookie, som jeg spiser, imens jeg sludrer med mine kolleger. Lad os gennemgå sløjfen bagfra…

Belønningen er en cookie – eller er det? Belønningen kunne ud fra min beskrivelse lige så godt være gåturen ned til kantinen eller samtalen med mine kolleger. Købet af cookien er i stedet rutinen, der gør det muligt for mig at få en snak med mine kolleger. Men hvad er så signalet? Signalet er i mit tilfælde udelukkende tidsbestemt. På samme tidspunkt hver dag har jeg behov for adspredelse, inden jeg kan fortsætte med mit arbejde. Signalet udløser rutinen (gåtur+cookie) som fører til belønningen (samtale med kolleger = adspredelse).

Ovenstående er blot et eksempel på, hvordan elementerne i en vane kan se ud. Signal, rutine og belønning er selvsagt forskellig fra person til person, og det er de tre elementer, der tager tid at identificere. Når signal og belønning er identificeret, så skal rutinen ”blot” ændres, så man kan ændre den dårlige vane konstruktivt. Det kræver naturligvis både tid og energi at ændre en vane. Har du kendskab til rutinen, kan du forsøge at eksperimentere med belønningen, og isolere signalet. Til sidst kræver det blot en plan! Som modellerne nedenfor beskriver, så ændres rutinen som det eneste, og signal samt belønningen forbliver det samme. (Figur 2)

fwegweg

rhrth

 

 

Men kan man vinke farvel til en dårlig vane?

Som udgangspunkt, nej. Vaner forsvinder aldrig, de kan kun ændres. Min hjerne kan ikke kende forskel på en god eller en dårlig vane. Derfor vil den dagligt sende et signal kl. 15.30, fordi den ved, at det er smart for mig med adspredelse om eftermiddagen. Derfor er det eneste jeg kan gøre ved vanen, er at ændre den rutinen.

 

Opskriften til at ændre vaner kan se således ud:

  1. Identificer signal og belønning.
  2. Udskift den dårlige rutine med en anden, bevar signal og belønning.
  3. Hav en plan.

Ja, så ligetil ville det være, hvis ikke det var fordi identificeringsprocessen af signal og belønning var så tidskrævende og besværlig. For ikke at tale om selve rutineændringen. Forskere har dog fundet ud af, at rutineændringen gøres væsentlig lettere, hvis man forsøger at implementere ændringen i samarbejde med andre – gerne nogen, som har samme mål som dig selv.

 

Et eksempel: Pedro på kontoret har åbenlyst den samme dårlige vane som mig. Vi beslutter, at vi hver dag kl. 15.30 skal gå en omgang omkring bygningen og sludre om dagens nyheder. Dermed har jeg en anden, der holder mig op på min rutineændring og omvendt.

Derudover skal man ikke underkende, hvad tro og vilje kan gøre ift. at implementere rutineændringer i sine vaner. Det vil sige, hvis du er mentalt presset, fx i en eksamensperiode, så er det måske ikke det nemmeste tidspunkt at ændre vaner, fordi det kræver et aktivt valg af din hjerne, før vaneændringen er permanent.

 

Så mine vigtige pointer til dig er:

1) Vaner er ikke (altid) en forbandelse.

2) Vaner er en fordel (især for din hjerne).

3) Vaner er medgørlige, så længe signal og belønning bevares i vanesløjfen.

 

Hvis man har lyst til at lære mere om vaner, så kan bogen ”The power of Habit” (på dansk: Vanens magt) af Charles Duhigg klart anbefales.

God fornøjelse!

Skrevet af Daniel Hyldgaard

Personlig træner hos Fisker Performance.
- Professions bachelor som lærer (idræt som undervisningsfag)
- Certificeret personlig træner hos Fisker Performance Education
- Precision Nutrition Level 1 certification
- Hypertrofi- og vægttabsseminar med PdD. I Nutrition Sciences, Dr. Layne Norton.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *